"Dark Side of the Moon" - Move like a Lunatic
Spiller den 29. juni - 1. juli 2022 på Rosenteatret. Læs mere på facebookbegivenheden her.
Billetter bestilles på dagligstueteatret@gmail.com og betales i døren. Pris: 50 kr. (40 kr. for unge under 25)
SPILLETIDER
29. juni kl. 19
30. juni kl. 15 og 19
1. juli kl. 19
Medvirkende
Instruktør og koreograf: Embla Kristine Asmussen
Kapelmester: Adam Møllgaard Henriksen
Lystekniker og produktionsassistent: Matilde Schou Østergaard
Performere: David Orlando Rix, Thea Vinderslev, Nikolaj Wolter, Idun Gudmundsdottir og Josefine Petrine Sonnenborg
Guitar: Dan Søndergaard og Kristian Vestergaard Jensen
Saxofon: René Nørby
Keyboard: Susanna Briones
Sanger: Christian Sand
Trommer: Adam Møllgaard Henriksen
Bas track: Andreas Pagaard Nielsen
Allesammens mor (+makeup): Sofie Winter
Move like a Lunatic
Musikken er en fortolkning i nærmeste grad af originalen af Pink Floyds konceptalbum Dark Side of the Moon fra 1973. Vi har valgt at arbejde med netop dette værk, fordi det har nogen særlige beskeder, som vi unge i dag, kan lære rigtig meget af, og som de ældre kan genopfriske.
Selve den performative opsætning er en blanding af contemporary dans, performance teater og ikke mindst eurytmi. Eurytmi er en kunstform udviklet af Rudolf Steiner i det forrige århundrede. Men den taler også i den grad til os i dag. Denne forestilling skal fungere, som et nyt syn på kunstarten for dem, der kender til det, og som en indgangsvinkel i en helt ny verden for udenforstående.
Resume
Konceptet bag Pink Floyds album, Dark Side of the Moon, blev udviklet ud fra eksperimenterende liveoptrædener og indspilninger. Albummet fortæller en historie om tidens gang, død og psykisk lidelse. De fem spor i albummet afspejler stadierne af menneskets liv, indrammet af et hjerteslag, og udforsker menneskets erfaringer gennem livet. Speak to me og Breathe handler om de materialistiske og tomme sider af livet som menneske og den altid tilstedeværende trussel om galskab. On the Run fremtryller et billede af uroen og frygten i at leve i den moderne verden. Time viser tiden, der styrer livet ubønhørligt mod døden; det næste nummer, The Great Gig in the Sky.
Her slutter første del. Anden del begynder med Money, historien om grådighed. Us and Them afspejler konflikten i menneskelige relationer og isolation. Any Colour You Like håndliggør den illusion om at man selv kan vælge sin plads i samfundet. Brain Damage formidler fortællingen om de psykiske lidelser, der uundgåeligt kommer med succes i denne verden. Værket ender med Eclipse, der fortæller historien om menneskeheden: vi er alle ens, og vi deler alt - alle tanker, alle problemer - med hinanden.
Holdet paa scenen
Ses vi?
Projektet er støttet af: