"Jeg elsker mig"
"Jeg elsker mig" er et tværfagligt projekt, der munder ud i en forestilling den 14. august. Link til facebook-begivenhed her.
Stykket er ikke så meget et teaterstykke, som man kender det, men nærmere et tværkunstnerisk blik ind i et arbejdsrum og en samtale. Det består af tre dele: et performativt billede, en samtale med ord og en musikalsk oplevelse. Det handler om had og kærlighed til sig selv. Handlingen tager udgangspunkt i en samtale med sit eget spejlbillede og udforsker alvoren og legen i forholdet til sig selv. Hovedpersonen har to sider af sig selv - optimisten og pessimisten - og det er mødet og sammenblandingen af disse, som stykket kredser om. For at elske sig selv, må man omfavne begge. Vi fortæller en historie, der er essentiel for alle mennesker. De dystre tematikker og den muntre toner leger med hinanden og giver en tænksom oplevelse for alle mennesker, der på et tidspunkt har tvivlet på sig selv.
Nogen af de spørgsmål vi arbejder med: Hvordan kan man lære at elske dig selv? Hvordan kan man acceptere sig selv, som den man er? Hvordan kan man tilgive sig selv alle sine fejl? Man kan ikke lyve eller skjule noget for sig selv, du selv ser alt.
Reservér din gratis billet på dagligstueteatret@gmail.com (NB. begrænset pladser)
Venue: Det 3. Rum ved Frontløberne
Spiller kl. 12.00, kl. 13.30 og kl. 15.00
Gruppens baggrund:
Gruppen blev samlet i juni måned. I uge 27 arbejde de i kreativ sommerresidens på Katapult Akademiet. Her fik de sparring fra teatrets dramaturger og kaospiloter. Residensen mundede ud i en arbejdsvisning for offentligt publikum den 11. juli med efterfølgende feedback.
Embla Kristine Asmussen, 20 år, er dramaturg og producent. Hun har lavet teater hele sit liv. Hun er uddannet fra SGK i Aarhus. Hun er formand og kreativ leder for Dagligstueteatret. Lige nu arbejder hun som skuespiller på Jesperhus og har fået elevplads på Odin Teatret efter sommerferien.
Sofie Winter, 19 år, er skuespiller og uddannet fra SGK i Aarhus. Hun er næstformand i Dagligstueteatret.
Josefine Petrine Sonnenborg, 17 år, er skuespiller og under uddannelse på SGK Aarhus. Hun har været med i flere projekter fra Dagligstueteatret.
Christina Gramstrup Madsen, 21 år, er musiker. Hun er uddannet fra MGK i Holstebro og har nu eget band. Dette er hendes debut i Dagligstueteatret.