"Sammenstød"
Sammenstød - Seks noveller i en teatersal løb af stablen den 25.-27. februar 2022 på Rosenteatret. Og skal derudover også spille på Scenoskop Teaterfestival den 7.-8. maj 2022.
Sammenstød - seks noveller i en teatersal handler om det, der opstår i mødet mellem mennesker: liv, død og kærlighed. Stykket består af seks noveller, indrammet af sangen Sammenstød, og alt suppleret med et detaljeret lydunivers.
Teksterne
Alle historierne er sat i et tidløst øjeblik omgivet af naturens vilde skønhed og omhandler aspekter af liv, død og kærlighed i mødet mellem to mennesker.
Teksterne stammer fra en novellesamling af Embla Kristine Asmussen, skrevet i tiden fra hendes 16. til 20. leveår.
Skuespillerensemblet
Embla Kristine Asmussen, Asger Okkels, Esther Høyer Rasmussen, David Orlando Rix, David Isak Skytt, Dagmar Elise Ringgaard, Nikolaj Wolter, Sofie Rehde Vinther, Dinah Kristine Debbie Bang, Ida Ousager og Carla Hoeg Mikkelsen.
Det kreative team
I bandet sidder komponist og guitarist Dan Søndergaard, sanger Ida Ousager, violinist Solvej Elisabeth Asmussen, bratschist Selma Birkedal og Adam Møllgaard Henriksen på cajon og bas.
Det hele er skrevet og instrueret af Embla Kristine Asmussen. Anna Isalina Krog har designet og syet kostumer. Andreas Danner Iversen har stået for filmoptagelser. Matilde Schou Østergaard er forestillingsleder.
Download programmet i PDF her
Se billeder fra forestillingen her.